Lån eller lej udstyr fra andre danske institutioner
DCH vil arbejde for at formalisere leje af udstyr på tværs af danske institutioner. Udstyr som er fastmonteret på fartøjer skal beskrives, og der skal skabes et overblik over mobilt udstyr som befinder sig i forskergrupperne.
DTU's Marine Service Center har overblik over udstyr på DANA samt øvrigt udstyr ved DTU Aqua, og tilbyder leje, test og servicering af måle- og prøvetagningsudstyr til undersøgelser på havet. Centeret har udviklet specialudstyr, som andre institutioner også kan bruge, ligesom centeret kan tilbyde rådgivning vedrørende design og indretning af værksteds- og labaratoriecontainere.
Det Marine Service Center har bl.a. indrettet laboratoriecontainerne til brug på Galathea 3-ekspeditionen.
Det Marine Service Center har et elektronik og mekanisk værksted ved Nordsø Forskerpark i Hirtshals. Der kan bl.a. foretages kontrol eller kalibrering af større sammensatte marine instrumenter og sensorer. Desuden findes en tryktank til test af udstyr under et arbejdstryk på op til 30 Bar. Centeret råder over et mobilt værksted således at instrumenter og andet marint udstyr kan kontrolleres og repareres overalt i Danmark.
Få adgang til Europæisk udstyr og infrastruktur
Via FP7 projektet JERICO (Towards a joint European Research Infrastructure network for Coastal Observeratories) er det muligt at søge om adgang til (inclusive rejse og ophold for max 2 personer) en række udstyr - fx ferryboxes, platforme, gliders, or støttefaciliteter (kalibrering etc).
JERICO har en call-runde med deadline 15. marts 2012
Læs mere på: http://www.jerico-fp7.eu/tna