FishGreen

Projektet FishGreen - "Biology of marine fishes of North East Greenland" - fik støtte fra Dansk Center for Havforskning i 2012.

Grønlandshajen (Somniosus microcephalus) er udbredt i store dele af Nordatlanten fra USA over Grønland, til Norge og Rusland. Grønlandshajen er med en længde på op til 7 meter og en vægt på mere end et ton en af verdens største fisk, som ligeledes menes at kunne blive flere hundrede år gammel. På trods af dens størrelse og store udbredelsesområde er vores viden om Grønlandshajen dog sparsom.

Den anses for at være en sløv haj, som primært ernærer sig som ådselsæder, hvilket har medført, at den ofte er blevet negligeret i studier af det arktiske økosystem. Grønlandshajen er på IUCN’ redlist, men anses i Grønland for en pestilens grundet problemer i forbindelse med langliner. Det er derfor vigtig med basalviden om artens biologi for bedre at kunne sikre rådgivning og bæredygtig udnyttelse.

Under togtet med Dana til Ammassalik Fjord i september 2012, fokuserede en gruppe biologer fra 7 nationer derfor på at undersøge forskellige aspekter af Grønlandshajens biologi. Hajerne blev fanget på langliner, placeret på havbunden på dybder fra 200 til 500 meter. Togtet fokuserede bl.a. på følgende projekter: aldersbestemmelse, fødebiologi, fysiologi og udbredelse. Togtet undersøgte også hvilke andre fisk der var i området.


Fangst af Grønlandshaj. Foto: Julius Nielsen

Aldersbestemmelse blev udført ved at analysere vævsprøver for kulstof-14 aktivitet. I forhold til fødebiologi, viste maveundersøgelser at Grønlandshajer fourager på både krebsdyr, blæksprutter, snegle, pighuder, fisk og sæler, og at de dermed har større indflydelse på flere trofiske niveauer end hidtil antaget.

De fysiologiske undersøgelser foretaget under togtet tog udgangspunkt i blodet samt hjertets og musklernes kontraktionsegenskaber. Det viste sig at både hjerte og svømmemuskulatur ikke kan trække sig sammen hurtigere end ca. 10 gange i minuttet, hvilket støtter opfattelsen af, at Grønlandshajer ikke er atleter, men derimod ret sløve.

Viden om Grønlandshajens udbredelse er ret begrænset og derfor blev 7 hajer instrumenteret med satellit pop-op mærker, som så sendte data om hajernes svømmedybde og vandtemperatur. Mærkerne blev programmeret til at komme op til overfladen på forudbestemte tidspunkter. Efter planmæssig pop-up efter 6 måneder, kunne det konstateres at mærket kom op overraskende tæt på, hvor den var sluppet fri – kun ca. 60 sømil i direkte linje.

Projektet, der har givet os vigtig ny viden om Grønlandshajens udbredelse, deres vækst, hvor gamle de kan blive og basale fysiologiske parametre, vil forsætte i de kommende år i Nordøst Grønland og i Diskobugten. Planen er bl.a. at mærke flere hajer med satellit- og Floy-tags i forbindelse med undersøgelse af deres udbredelse og vandringsmønstre, samt undersøge deres metabolisme in vivo.


http://www.danskhavforskning.net/aktiviteter/ansogning_2012/fishgreen
14 DECEMBER 2018