DeepFuncEcol II

Projektet DeepFuncEcol II - "Functional diversity and ecology of continental slope communities" fik støtte fra Dansk Center for Havforskning i 2016.

Dybhavet er verdens største habitat, - men også det mindst tilgængelige. I dybhavet er dyrene afhængige af føde der bliver produceret nær overfladen og transporteret ned til bunden. Ved større dybder bliver høj kvalitets føde en sjældenhed der kan begrænse faunaens biomasse, og påvirke dens sammensætning og de funktionelle træk som faunaen udviser. Den Norske Rende i Skagerrak er en dyb undervands kløft. Den repræsenterer på mange måder det klassiske dybhav og er i modsætning til de fleste andre dybhavshabitater let tilgængelig, hvilket giver optimal mulighed for at studere processerne, der bestemmer udbredelse og levevilkår for dybhavsfaunaen.

På DeepFuncEcol I togtet i Norske Rende i 2014 blev der fundet en meget dramatisk ændring i bundfaunaens sammensætning og biomasse mellem to nærliggende stationer på hhv 350 og 610 meter dybde. På DeepFuncEcol II togtet, som blev gennemført med RV Aurora i april 2016, var indsamlingerne rettet mod at klarlægge de faktorer der bestemmer diversiteten og biomassen, samt med en højere dybdeopløsning at beskrive skiftet i faunaen.

Hydrografien og de forskellige vandmasser i Skagerrak blev kortlagt ved hjælp en ScanFish II påmonteret en CTD. Med denne målte vi temperatur, salinitet og flourosens fra 0 til 100 meters dybde på en transekt fra Hirtshals til 12 sømil fra den norske kyst. På denne transekt blev der så udvalgt 5 stationer med et dybde interval på 100 meter fra 200 til 600 meter, hvor hydrografiske data fra overfladen til bunden blev indsamlet. Faunaen på disse stationer blev indsamlet kvalitativt med et finmasket Agassiz trawl, der trækkes over bunden på meder, og kvantitativt med en boxcorer der tager en 25*25 cm kerne af havbunden. På den dybeste og laveste station blev der udsat sedimentfælder der over ca 24 timer opsamler det organiske materiale, som synker ned fra overfladen til dybet.


Agassiz trawl på vej ombord. Foto: Torben Tang Jensen

De kvantitative prøver viste at krebsdyr stort set forsvandt ved 400 meters dybde, mens mollusker viste en gradvis nedgang over hele dybdeintervallet. Ormene var den eneste hyppige gruppe hvor tætheden ikke var tydeligt relateret til dybden. Indenfor grupperne blev der fundet klare tegn på forskellige dybder præferencer for de forskellige arter.

Et af værktøjerne til at beskrive ændringer i fødens kvalitet er analyser af stabile kvælstof og kulstofisotoper. Et af de spændende resultater fra DeepFuncEcol I togtet var at overfladesedimentet på den dybe station var beriget med tunge kvælstofisotoper, hvilket kan betyde at det organiske materiale på bunden i disse områder kommer fra de tyske floder der munder ud i Nordsøen. For at undersøge dette blev der indsamlet 1 meter lange kerner af havbunden med en Rumohr Lot. Sammen med prøverne fra sedimentfælderne kan dette give os information om fordelingen af lokalt produceret og tilført organisk materiale. En faktor der kan have stor betydning for kvaliteten af denne føde og dermed for bundfaunaen. Vores foreløbige analyser af bundfaunaen indsamlet i 2016 viser også en berigelse med den tunge kvælstof isotop.

Baseret på indsamlingerne i 2014 og 16 er vi ved at danne os et klart billede af faunafordeling, fødenet struktur og fødekilderne for dybhavssamfundene i Norske Rende.     

http://www.danskhavforskning.net/aktiviteter/ansogning_2016/deepfuncecol-ii
14 DECEMBER 2018